Nøddefrikadeller
Nøddefrikadeller er lækre og passer til det meste mad. De kan gemmes på køl i 1-2 dage eller fryses ned. Man kan bruge dem kolde som pålæg dagen efter. Man kan putte forskellige grøntsager i farsen alt efter hvad man lige har af rester.
Ingredienser
- 1-2 finthakkede løg
- 200 g finthakkede hasselnødder
- 3 dl mælk
- 3 æg
- rasp eller kogte kartofler
Vejledning
- Alt blandes og smages til med grøntsagsboullion, salt, peber, timian, eventuelt andre kryderier efter smag.
- Rasp eller kogte kartofler hælles i til man har en nogenlunde fast fars. Pas på den ikke bliver alt for fast.
- Stil farsen på køl i 10 minutter. Så får den noget mere fasthed. Brug eventuelt tiden på at forberede andre dele af måltidet.
- Form fars til frikadeller, og steg på begge sider i rigeligt smør på panden (eller olie).
- Serveres med kartofler, grøntsager, salat, godt madbrød, eller lign.
Variationer
Prøv også at blande hakkede gulerødder eller rødbeder i.